Phalaenopsis på Nældebakken På Gartneriet Nældebakken har vi specialiseret os i dyrkning af Phalaenopsis orkidéer. Gennem flere år, har vi med kritiske øjne afprøvet hundrede af sorter, fra førende leverandører af sunde småplanter i Europa. Dette udvælgelsesarbejde danner grundlag for de kvalitetssorter vi på Nældebakken har valgt skal indgå i vort sortiment.
Se sorterne her.
Phalaenopsis generelt Phalaenopsis stammer oprindelig fra Sydøstasien, hvor den gror i halvskygge oppe i træerne. Med sine rødder holder den fast i deres grene. Ved krydsninger af disse vilde Phalaenopsis, er det lykkedes at frembringe nye spændende Phalaenopsis sorter, som er meget velegnede som potteplanter, ligesom de også kan fås i mange forskellige farver og farvekombinationer.
Phalaenopsis pasning Phalaenopsis bør placeres lyst, men ikke I direkte sol, gerne I et østvendt vindue eller på et bord. Temperaturen bør holdes på 18 – 25ºC. Temperaturen må gerne være 4ºC lavere om natten end om dagen, men ikke under 16ºC. Phalaenopsis bør pottes om hvert andet år, for at sikre jorden indeholder en tilstrækkelig mængde luft. Køb derfor en Orkidé jord. Phalaenopsis bør gødes og vandes sparsomt evt. med regnvand. Nedsænkning i vand i ca. 10 minutter, er en velegnet metode, men planten må ikke stå konstant med vand i underskålen. Brug gødningsvand ved hver anden eller tredie vanding. Hvis der bruges en gødning til stueplanter, skal denne fortyndes yderligere til halv normal styrke. De fleste sorter af Phalaenopsis er meget villige til at blomstre ved de temperaturer vi normalt holder i vore huse. En forårsblomstring er mere sikker hvis man, gennem en 3 måneders periode henover vinteren, placerer planten i et rum med en temperatur på ca 18ºC, for siden at flytte den til et varmere rum. Efter blomstring kan blomsterstænglen klippes ned lige over andet eller tredie led. Dette vil øge sandsynligheden for, at planten hurtigt blomstre igen. | | 
|