Gartneriet Abildgaard


Gartneriet Abildgaard har eksisteret siden januar 2003, og ejes af Helle og Nicolai Abildgaard. Trods gartneriets unge alder, har det alligevel rødder helt tilbage fra hvor dansk gartneris storhedstid startede. Gartneriet blev grundlagt i 1962 på en lille landbrugsejendom af gartner Thomas Frank. Gennem årene opbyggede han et stort og velfungerende gartneri, der i dag består af 32.000 m2 moderne væksthusareal.

Gennem et yderst vellykket generationsskifte, blev dette gartneri overtaget af Helle og Nicolai Abildgaard i 2003. En kombination af stor praktisk og teoretisk viden fra den unge generation, og stor faglig ekspertise fra gartneriets faste medarbejdere gennem mange år, har gjort at gartneriet i dag står stærkt rustet til fremtidens udfordringer.

I de senere år, er der i gartneriet lagt stor vægt på at begrænse virksomhedens påvirkning af miljøet, samt forbruget af energi. Dette har betydet, at gartneriet i dag er medlem af det godkendte miljøstyringssystem MPS. der er desuden investeret i den nyeste teknik inden for klimastyring.

Danish Ever Green – et ungt varemærke med stærke rødder.
Med etableringen af Gartneriet Abildgaard i januar 2003, blev et nyt varemærke "Danish Ever Green" introduceret . I dag bliver alle gartneriets produkter markedsført under dette navn, der står for stabilitet, kvalitet og vækst.

Som producent af blomstrende potteplanter er det vores vision at kunne levere sæsonrelaterede kvalitetsplanter til forbrugerne i hele Europa. Det vil ske ved en løbende tilpasning til forbrugernes behov og ønsker.

Produkter:

Anthurium adreanum 13 cm og 9 cm
Poinsettia mini 6 cm, samt 9 cm, 10,5 cm etbenet og 10,5 cm 3-4 grenede
Aster ericoides 10,5 cm
Aster novi-belgii hybrid Victoria 10,5 cm og 15 cm
Osteospermum ecklonis 11 cm og 6 cm
Chrysanthemum frutescens 11 cm

Derudover produceres der Margeritstiklinger og småplanter til salg.

Du kan besøge Abildgaards egen hjemmeside på dette link